GRILL BRØD

DKK149.00

Fri fragt ved køb af 3 Bottles med indhold.

Bottle grill brødet er vores mest maskuline brød som både kan grilles og bages i ovnen. Med masser af chia frø og tomat får brødet en fantastisk smag og ikke mindst en fantastisk farve, når det er færdigbagt. Perfekt til frokosten eller sommerens middage ved grillen.

Ingredienser:

Hvedemel, tomatpulver, chiafrø, svederug, stensalt, surdej rug.

Indhold: 720 g

1 L Glas Bottle

Total: 1.300 g

Holdbarhed: 10 måneder.

Bagevejledning:

Find: Gær og olie.

Opløs 7 g gær i 5 dl koldt vand. Tilsæt Bottle indhold og ælt i 5 min. langsomt og ca. 10 min. hurtigt til dejen slipper skålens sider. Vælg en skål der er dobbelt så stor som dejen og smør med olie før dejen lægges i. Sæt film henover skålen for at undgå en hård skorpe (viskestykke duer ikke). Skålen stilles til koldhævning i min. 12 timer i køleskabet. Tages ud af køleskabet og stilles herefter i 2 timer i stuetemperatur.

Hurtig bagning: 20 g gær opløses i 5 dl lunken vand (20°C). Æltes 10-15 min. til dejen slipper skålens sider (brug gerne røremaskine) og sættes til hævning i stuetemperatur i ca. 2 timer.

Mel og evt. kerner (sort sesam/solsikke/hørfrø) drysses på et bord og dejen løsnes forsigtigt fra skålen og lægges på melet. Træk ud i dejen til 4 sider og fold siderne op på midten af dejen, som en konvolut. Vend dejen om så samlingen ligger nedad og placer dejen på bagepapir. Lad den hæve i 20 minutter inden den lægges i ovnen for større volumen. Bages 35-40 min. ved 230°C (ikke varmluft).

Tips: Dejen kan også deles til mindre brød og bages i 20 min. Efter 5 min. bagning kan vand forstøves henover dejen for en ekstra sprød skorpe på brødet. Når brødet bankes i bunden og det lyder hult er det færdig. Alternativt kan et stegetermometer bruges, brødet skal måle 97°C i midten.

Grill_crop